Søg
Close this search box.

BESKRIVELSE AF Lamper

Siden 1975 har DANISH LIGHTING – først under navnet asger bc og siden som ABC Lys efter vores grundlægger og lysarkitekt Asger Bay Christiansen – været synonymt med håndlavede, danske designerlamper.

Fra dag ét har filosofien været at give vores kunder mulighed for at indrette deres hjem og kontorer med autentisk håndværk, et smukt formsprog og elegante lamper i nordisk stil. Helt på samme måde har det altid været vores ønske, håb og målsætning, at vores enkle designs vil pryde diverse rum på smukkeste vis, samtidig med at de skaber en hyggelig stemning, fremmer trivslen og forbedrer belysningen overalt, hvor mennesker bor og arbejder.

Hver lampe er håndlavet af materialer af høj kvalitet. Grundprincippet er stadig at skabe lys på øjets betingelser. Derfor er det aldrig nok, at en lampe alene er smukt udformet. Den skal også have og give et lys, der harmonerer med det menneskelige øjes behov.

DANISH LIGHTING har i dag et produktsortiment, der spænder over 120+ forskellige lamper i 7.000+ forskellige udgaver. De er alle udformet i en karakteristisk, dansk designstil, som gør, at lamperne er smukke og komplimenterer og kompletterer den øvrige indretning – også når de er slukket. De har desuden altid DET GODE LYS som deres absolutte udgangspunkt: Tindrende klart og smukt.

Det er desuden et vigtigt parameter, at samtlige lamper i vores omfattende produktsortiment er håndsamlet, fordi det betyder, at vi har mulighed for at kombinere lamperne helt efter dine ønsker som kunde – i alle tænkelige farver og/ eller specielle metaller (f.eks. rå aluminium, kobber, messing mm).

Indvendig bliver lamperne vådlakeret med en special farvenuance, der gør, at lysreflektion fra skærmenes inderside understøtter lampens funktion – uanset om det er en bredstrålet lampe med bred lysstråle eller en spot lampe. Samtidig giver våd lak en længere holdbarhed og holder farvenuancen.

Uanset om der er tale om en bordlampe til kontoret, en pendellampe til stuen eller indbyggede loft- og væglamper til f.eks. badeværelset, sørger vi hos DANISH LIGHTING altid for at finde den helt rigtige løsning – og for at tilvejebringe en belysning, der er både æstetisk ren og smuk i sit udtryk.

For os handler det både om det naturlige og det kunstige lys, og siden 1970’erne har vi arbejdet ambitiøst og målrettet på at ændre opfattelsen og oplevelsen af lyset.

Vores DNA er det enkle, det stringente og det tæt på rendyrkede minimalistiske. Men vi leger også og udfordrer grænserne, fordi vi forstår, at lamper er meget mere og andet end lys. De kan være deciderede lysobjekter eller måske ligefrem kunstinstallationer i et rum – ude som inde. For når DET GODE LYS bliver sat i spil og brugt rigtigt, får lamper ofte en helt anden karakter, et helt udtryk og et helt andet temperament.