En væglampe monteres på væggen. Ofte kommer en væglampe med monteringsdåse som afslutning på væglampen. Monteringsdåsen leveres typisk i samme farve som lampeskærmen og kan via medfølgende beslag skrues op på væggen. Monteringsdåsen kan leveres med afbryder, således at lampen kan tændes eller slukkes individuelt. Væglampen leveres med arm som er enten 10, 20 eller 30 cm og som oftest er malet i samme farve som lampeskærmen.
Væglamper leveres også uden forlængerarm men med 2,5 cm mellemstykke, således lampens totallængde forbliver kort. Disse lamper anvendes typisk som sengelamper, lamper ved sofa, lænestol etc. På armen er monteret er såkaldt kip-led, som gør det muligt at dreje skærmen i alle retninger. Kip-ledet er ikke malet og leveres i krom eller messing.
Hvis den klassiske design væglampe anvendes som indirekte lys, hvilket vil sige at man anvender genskæret fra den lyse væg til at lyse rummet op, anbefales at anvende væglamper med 20 cm arm og rette centrum af lysstrålen mod gulvpanelet. Anvendes væglampen til punktbelysning, f.eks. belysning af et maleri, er der mere frihed i valg af armlængde. Det anbefales ikke at placere væglampen således at skærmen skal drejes opad, da dette ofte vil skabe blænding i rummet. Kan dette ikke undgås eller skaber placeringen blænding, anbefales det at vælge en smal-strålet designlamper som f.eks. Kanon serien. Hvis ikke væglampen drejes ind mod væggen, anbefales det at kontrollere blændingen fra lyskilden og i tilfælde af blænding anbefales at vælge en lampe med ring.
Udendørs væglamper leveres ofte uden afstandsarm eller med meget kort arm, da risikoen for ødelæggelse er større udendørs samt at behovet for styring af lyset er begrænset.