Beskrivelse
Gefion pendel er et blændfrit, smalstrålende armatur, der udsender et stort rettet lys med jævne luminansovergange. Lyset fremhæver tekstur og giver tydelige skyggedannelser. Ved porcelænsfatningen kommer der et lille elegant lysstrejf ud. Gefion pendel er en lampe med et blændfrit lys, der er velegnet til almenbelysning bl.a. i rum med højt til loftet. Gefion, som er en dansk design lampe, sender ca. 10% af lyset ud ad sprækken i toppen af lampeskærmen. Gefion lampen udmærker sig med mange detaljer herunder de rå messing- eller kromben som forbinder skærmen til lampen. Benene afsluttes med special messingbolte som afsluttes inde i skærmen. Benene afsætter plads til at lyskilden, som er monteret i porcelænsfatning, kan udsende lidt lys der gør denne lampe speciel og eksklusiv. Porcelænsfatningen er monteret med en stopeffekt, der forhindrer brugerne i at overdreje fatningen.
Gefion pendel findes både som pendel og loftslampe. Gefion pendel leveres tit i rå metal, enten som rå kobber, rå messing eller strøgslebet aluminium. Bemærk at der findes to versioner af ”lampeben” til Gefion, en i rå messing og en i blankt krom. Gefion er en dansk designet og håndproduceret lampe med klassiske træk, som gør den perfekt i klassiske- eller super moderne miljøer. Gefion har en form som er behagelig for øjet og indeholder mange finesser som tilsammen giver et fantastisk lys. Denne enestående arkitekttegnede lampe, som kvalitetsmæssigt kan måle sig med de dyreste designlamper, og har en lyskvalitet som overgår alle markedets konkurrenter, udmærker sig ved at også at sende lys ud i siderne som giver et helt specielt karakteristikum.
Gefions specielle design kræver en lang smal lyskilde (pære). Den findes i skrivende stund ikke som LED lyskilde, men fås kun som halogen lyskilde. Det betyder at lampen bruger lidt mere strøm, men til gengæld får man den bedste lyskvalitet i lyskilden. Er du i tvivl så kontakt os. Faconen og designet af lampen er helt unik og findes ikke andre steder, bl.a. fordi produktionsprocessen er uhørt kompliceret. Både Gefion pendel- og loft leveres i rå kobber, som supplerer lampens kurver perfekt.