Beskrivelse
KANON pendlen er designet i en klassisk stil, der gør form og udtryk tidløst – noget, der kun understreges yderligere af, at lampen første gang blev produceret og lanceret i slutningen af 1970’erne.
KANON pendellampen produceres i Danmark, hvor skærmen først bliver hånddrejet og senere håndlakeret i våd lak, der sikrer, at lampen holder farven igennem hele sin levetid.
Den arkitekttegnede Asger Bay Christiansen-pendellampe giver et fokuseret lys, der ikke blænder, og som tilfører forskel (skygger), så den med fordel kan anvendes som belysning over bord og/ eller som gangbelysning mv. Kurverne på lampen passer ind i både klassiske og moderne rum, hvor du måtte ønske en enkel lampe med et tidløst design, der alligevel tilfører karakter til rummet.
Det specielle og elegante design, der kombinerer diameter og længde, giver et meget harmonisk udtryk. Lignende lamper er ofte konstrueret ud fra standardmål på råmateriale, hvilket ikke altid er ensbetydende med et harmonisk udseende og udtryk. KANON pendlen derimod passer ind, hvor end du måtte søge DET GODE LYS pakket ind i smukt og karakteristisk, dansk design.
KANON pendellampen er en del af serien KANON, der også indeholder loft- og væglamper.
KANON pendlen giver et blødt lysskær, der er behageligt for øjet og derfor egner sig til belysning af større eller mindre rum samt over borde, kommoder, skranker mv. Og det er vel at mærke uanset om du prioriterer koncentration eller primært går efter en lampe, der tilfører hygge.