Beskrivelse
BC-1 bordlampen produceres og samles i hånden og leveres med en fleksarm, der giver mulighed for at rette skærmen i præcist den position, du som bruger ønsker – uden at lyset på nogen måde blænder. På siden af bordlampen er en krom skrueknap monteret, der kan dæmpe lampen helt ned, til den slukker.
BC-1 bordlampen er monteret på en tung fod, så lampen vil skulle skubbes mere end 30 grader, før den vælter. BC-1 lampen udmærker sig også ved de små detaljer – f.eks. afsluttes foden med en kromring i bunden af lampen. Den er desuden konstrueret til både højre- og venstrehåndede personer.
BC-1 er en klassisk danskdesignet bordlampe, som passer perfekt på mange både små og store skriveborde. Den danskdesignede lampe i klassisk stil har en minimalistisk form og et tidløst udtryk, som betyder, at vores kunder beholder lampen i rigtigt mange år. Faktisk får vi ind imellem BC-1 lamper ind til reparation, der er mere end 30 år gamle, og langt de fleste af disse lamper bliver konverteret til LED og kan så sikkert holde 30 år mere.
BC-1 bordlampen er håndstøbt og unik, hvorfor hver enkelt lampeskærm vil have en speciel vådlakeringsfarve, som er med til at give DET GODE og asymmetriske LYS. Da lampen ofte anvendes til skrivebordsarbejde eller andet koncentrationsarbejde, er det vigtigt, at du nemt kan belyse de emner, du arbejder med, hvilket måske er årsagen til, at danske retssale, DR, Christiansborg, Nordea og mange, mange andre har anvendt – og stadig anvender – denne lampe i netop deres kontormiljø.
BC-1 bordlampen er konstrueret og designet til at dække et større område på bordet og er derfor perfekt, hvis du har et større skrivebord eller et andet bord med behov for bred stråling.