Søg
Close this search box.

BESKRIVELSE AF BC

BC-serien består af BC-1 og BC-2, der begge er bordlamper. Det er en serie, der er specielt udviklet til arbejdspladsen – ved f.eks. det store skrivebord – idet begge lamper placerer lyset rigtigt på henholdsvist tastaturet og læsefeltet.

DET GODE LYS kan opbløde og modvirke dårligt almenlys, og måske er det netop derfor, at bl.a. BC-1 bordlampen er blevet en af DANISH LIGHTINGs signaturlamper, som i dag bruges i kontormiljøer i en række danske retssale, på DR, Christiansborg og Nordeas hovedkontor + mange andre virksomheder, offentlige kontorer + i børnehaver og institutioner samt en masse private hjem, fordi det netop er en klassisk, danskdesignet bordlampe, der passer perfekt på både små og store skriveborde.

For hele BC-serien gør det sig gældende, at lamperne produceres og samles i hånden og leveres med en fleksarm, der giver mulighed for at rette skærmen i præcist den position, du ønsker som bruger – og vel at mærke uden at lyset på nogen måde blænder. BC-seriens bordlamper er monteret på en tung fod, så lamperne vil skulle skubbes mere end 30 grader, før de vælter.

Desuden udmærker BC-serien sig ved en række små, men yderst vigtige detaljer. Det er håndstøbte og unikke lamper, og hver enkelt lampeskærm vil have en speciel vådlakeringsfarve, som er med til at give DET GODE og asymmetriske LYS, der er så vigtigt for koncentrationen. Da BC-serien ofte anvendes til netop skrivebordsarbejde eller andet koncentrationsarbejde, er det væsentligt, at du nemt kan belyse de emner, du arbejder med, og her er både BC-1 og BC-2 i en kategori for sig.

De danskdesignede lamper i klassisk stil giver BC-serien en karakteristisk minimalistisk form og et tidløst udtryk, som betyder, at vores kunder ofte beholder lamperne i rigtigt mange år. Dertil kommer, at BC-serien er særdeles god til at gengive former, overflader og farver.

BC-serien er konstrueret og designet til at dække et større område på bordet og er derfor perfekt, hvis du har et større skrivebord eller et andet bord med behov for bred stråling.

Endeligt kan vi sige om BC-serien, at den har en høj virkningsgrad, hvilket betyder, at den udnytter watt-forbruget godt. Dertil kommer, at samtlige materialer i armaturet kan genbruges, og fordi armaturet primært er fremstillet i Danmark, begrænser det miljøbelastningen markant.

Samtlige lamper fra DANISH LIGHTING, inkl. BC-serien, er designet i Danmark, håndmalede, hånddrejede og manuelt samlede.

Med BC-serien får du klassiske, danske, arkitekttegnede bordlamper, der giver et fantastisk, asymmetrisk lys og et unikt udtryk i hjemmet eller på kontoret.

PLACER DIT LYS RIGTIGT
Lys har stor betydning for hyggen og velværet i dit hjem og på kontoret – og bestemt også for din koncentrationsevne, når du arbejder, læser eller laver mad. Derfor skal du sørge for at have det rigtige lys – og DET GODE LYS – på de rigtige steder. Med bl.a. BC-serien har vi hos DANISH LIGHTING et fantastisk bud på godt arbejdslys.

LYS VED ARBEJDSBORDET
Uanset om du har et kontor med et skrivebord eller bruger dit spisebord, så er et af de bedste råd, at du skal sørge for lys med en høj farvegengivelse på tværs af bordet med en retningsbestemt lyskilde. Det kan f.eks. være en skrivebordslampe med justerbart hoved og arm.

Arbejder du på computer, kan du sætte lys på tastaturet fra siden, hvilket gør tasterne lettere at ramme. Lad gerne lyset komme ind fra venstre side, hvis du er højrehåndet – og omvendt. Hæng desuden en stor lampe over bordet, der sender hyggelys nedad mod bordet og skaber en hyggelig ’hule’ at arbejde i.

Mangler der generelt lys i rummet, hvor du arbejder, kan du med fordel sætte spot på en reol eller et maleri fyldt med farver. Det giver et godt, varmt genskin ud i rummet.

LÆSELYS
Asymmetrisk lys er vigtigt for at se og især læse godt. Asymmetrisk lys betyder, at lysets retning ikke skal lande direkte på det, du skal læse eller se. Skab i stedet en skyggekontrast ved lyset ved at lade lampens retning gå ind over din skulder eller skråt på bogen.

Husk også, at en bevægelig arm og et justerbart hoved på læselampen er godt. Desuden er det godt at have i mente, at lyset fra hvide skærme blænder i hele rummet og gør det svært at læse fokuseret og afslappet. Vælg hellere bevægeligt eller retningsbestemt lys, der peger på dét, du skal se på.