Søg
Close this search box.

BESKRIVELSE AF Tragten

TRAGTEN-serien består af en række varianter og modeller, herunder væg-, loft-, pendel- og gulvlamper. Dertil kommer, at den ligeledes leveres som en udendørs væglampe, der med årene er gået hen og er blevet en af DANISH LIGHTINGs signaturmodeller – en ægte designklassiker.

Generelt for hele serien er, at den er danskdesignet og håndlavet efter gamle og klassiske, danske håndværkstraditioner. TRAGTEN-serien er arkitekttegnet af Asger Bay Christiansen og har en uovertruffen lyskvalitet. Det er modeller, der passer ind i mange hjem, hvor man ønsker DET GODE LYS pakket ind i dansk kvalitetsdesign.

Uanset om du vælger loft- eller væglampen eller TRAGTEN pendel er dens form og udtryk tidløst, hvilket kun understreges af, at serien første gag blev lanceret tilbage i 1970’erne. Det er en lampeserie, der produceres i Danmark efter metoder, hvor skærmen først hånddrejes og senere håndlakeres i våd lak for at sikre, at lampen holder sin farve igennem hele dens levetid. Den arkitekttegnede TRAGTEN-serie giver et fantastisk lys, der ikke blænder. Derfor passer lampen både til belysning ved og over borde, som gang- og punktbelysning og som generel oplysning af rum – og meget mere. Den bredstrålede lampe spreder lyst og giver kurverne på lampen et både klassisk og moderne udtryk, der passer ind i tidløst design.

TRAGTEN-serien består af fantastiske lamper, der alle giver et godt lys, der er behageligt for øjet og hjerne, og som derfor egner sig til belysning af både større og mindre rum – uanset om du måtte have fokus på koncentration eller hygge.

TRAGTEN-serien er opbygget af kobber, messing eller aluminium – evt. med ovnhærdet lak samt stål, porcelæn og mærkede kvalitetskomponenter. Samtlige TRAGTEN-modeller har en høj virkningsgrad, hvilket betyder, at den udnytter watt-forbruget godt. Samtlige materialer i armaturet kan genbruges. Armaturet er i øvrigt fremstillet i Danmark, hvilket begrænser miljøbelastningen markant.

Som udendørs væglampe har netop TRAGTEN gennem årene udviklet sig til at være DANISH LIGHTINGs førende udendørs signaturmodel pg.a. sin smukke og tidløse stil, der passer perfekt til ethvert udendørsmiljø.

Samtlige lamper fra DANISH LIGHTING, inkl. TRAGTEN-serien, er designet i Danmark, håndmalede, hånddrejede og manuelt samlede.

LYSETS BETYDNING FOR SUNDHED OG VELVÆRE I BOLIGEN OG KONTORMILJØET
Igennem hele livet er dagslys vigtigt for vores velvære. Med alderen skal vi være mere opmærksomme på at få dette lys, og vi skal justere den kunstige belysning i takt med, at synet ændrer sig. Dagslyset kan vi ikke ’skrue op for’ på samme måde, som vi kan med elektrisk. Men vi kan være opmærksomme på at tilbringe mere tid udendørs om formiddagen – ligesom vi også kan vælge at prioritere at indrette vores boliger og kontormiljøer med lyse overflader og materialer + indrette vinduerne, så mest muligt dagslys kan trænge ind.

Lys har derfor stor betydning for både hyggen og velværet i dit hjem og på kontoret – og bestemt også for din koncentrationsevne, når du arbejder, læser eller laver mad. Derfor skal du sørge for at have det rigtige lys på de rigtige steder.

Men belysning inden døre handler om langt mere end valg af lamper. Det handler også om placeringen af lyset og lyskildetyper (pærer). Hvis du bruger lys bevidst, kan det give dig en bedre udnyttelse af rummet og forbedre dit indeklima og velvære markant. Her kan TRAGTEN-serien noget helt særligt, og dens markante, arkitektoniske design bibringer med sit elegante design et harmonisk udtryk til ethvert inde- og uderum.