Søg
Close this search box.

REFERENCEHISTORIE

DANSKE ADVOKATER – brancheorganisation

Brancheorganisationen DANSKE ADVOKATER har fået nye faciliteter til deres kursusvirksomhed. Den gamle dansehal Valencia i København er blevet renoveret, så den i dag fremstår som en moderne og indbydende kursusvirksomhed for landets advokater. Dreyer Fonden, som ejer bygningen, har i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter stået for renoveringen af den gamle bygning, som DANSKE ADVOKATER fremover lejer sig ind i. Og hvordan det endte med at blive belysning fra DANISH LIGHTING, er en sjov historie.

Allerede før flytningen til Valencia var Kim Skou, markedschef hos DANSKE ADVOKATER, helt overbevist om, at man skulle få opsat belysning fra DANISH LIGHTING. Hvorfor? ”Alt andet er synd for medarbejderne”, siger han.

For flere år siden var Kim Skou til en møbelmesse i Bella Centret, og her var han til et foredrag af Asger Bay Christiansen, der er designeren bag samtlige af DANISH LIGHTINGs produkter), som på scenen havde sat en buket blomster. Alt imens Asger gennemgik kvalitetslys og lyskilder, blev blomsterbuketten belyst af forskellige former for hvidt lys fra projektører, og her kunne Kim Skou med sine egne øjne opleve, hvordan man kunne ændre dramatisk på oplevelsen af blomsterbuketten. Den skiftede nemlig toner fra varme farver og over i de grålige. Der var, som Kim Skou siger det ”dramatisk forskel på oplevelsen”.

Derfra var han overbevist om, at DANISH LIGHTING skulle ind i de fremtidige faciliteter. Sådan blev det også i Valenciabygningen, hvor DANISH LIGHTING har leveret MEGA BOBLEN til punkbelysning på væggene og SKIVEN til de mere diffuse lys i loftet. Og dette på trods af, at arkitektfirmaet havde en anden løsning på tegnebrættet. Men Kim Skou gave ikke op; han ville have DANISH LIGHTING som leverandør – også selvom DANSKE ADVOKATER endte med selv at betale ekstraudgiften for at opgradere lyset.

”Jeg har helt klart en fornemmelse af, at medarbejderne er mere frisk hen ad eftermiddagen, fordi vi har kræset med belysningen. Derfor har vi også lamper fra DANISH LIGHTING i alle de lokaler, hvor man skal være produktiv. Vi fandt en løsning, som både arkitekter og vi kunne leve med, og resultatet er blevet virkelig godt – også selvom vi selv endte med at betale for opgraderingen selv”, siger Kim Skou.

Kontakt hos DANISH LIGHTING